Store Sløngeldag

I starten af maj afholdes Sløngeldage, og igen i år kan vi præsentere et spændende program for store og små – og det meste er ganske gratis!

Af Steffen G.

Fotograf: Per Bille

Store Sløngeldag foregår i og omkring Kulturhuset lørdag d. 9. maj kl. 10.00-16.00

Indenfor i Kulturhuset afholdes Bogdag for Bette Lorte, hvor du kan tage hele familien med på en rejse i børnebøgernes verden og møde spændende børnebogsforfattere, illustratorer og kreative aktiviteter. Tag til familie-comedyshow med Mikael Wulff og Anders Morgenthaler eller hør Superpodcasterne fra Radionauterne fortælle om Det første menneske. Hør om Hunden Ib, Stine Sillesens aksemaskine, Troels Gollander om videnskab, Thomas Knappe om at jage et monster og oplæg om vores Ole Lund Kirkegaard. Derudover masser af kreative workshops, hvor du bl.a. kan bygge en hel by i papkasser. 

Udenfor på Kulturtorv og i Byparken kan du møde lømler, cirkusartister og deltage i Drengestregers fantasifulde aktiviteter og et stompoptog. Der er koncert med Skrallebang, Basseralle og en masse børnebands på Ørepinen….og Rasmus Walther gi´r koncert i Byparken. Både Cirkus Fyr & Flamme, sørøverskibet og akrobaterne Volantes er igen på pletten, og du kan møde alt fra kameler, flodheste, heste og næsehorn i Ole Lund Kirkegaards fantasifulde univers til lyden af Bennys Lirekasse.  

Udvalgte arrangementer kræver en billet - Mere info om programmet og billetter følger

Følg også med på www.sløngeldage.dk og følg Sløngeldage på Facebook og Instagram