Takster
Her kan du se gældende regler og satser for lånetider, gebyrer og erstatninger.
Du skal betale gebyr efter gældende takst, hvis du afleverer for sent. Gebyrerne er fastsat af Kommunalbestyrelsen i Skanderborg Kommune.
Du er selv ansvarlig for løbende at kontrollere, hvad du har lånt og få det afleveret til tiden. Du kan se dine lån under Lån, hvor du også har mulighed for at forny. Du kan også kontrollere din lånerstatus på udlånsautomaterne på biblioteket.
Gebyr påløber fra dagen efter den dato, der fremgår af din kvittering og af din lånerstatus.
Lånetid
- Lånetiden er normalt 28 dage.
- For nogle materialer kan lånetiden være kortere.
- Se afleveringstidspunktet på udlånskvitteringen.
- Du kan forlænge dine materialer 2 gange, hvis materialet ikke er reserveret til andre.
Gebyrer for overskridelse af lånetiden:
Voksne (15-) | Børn (0-14 år) | |
1-7 dage | 20 kr. | 10 kr. |
8-30 dage | 100 kr. | 50 kr. |
31+ dage (regning) | 200 kr. | 120 kr. |
Hvis du ikke afleverer til tiden, skal du betale et gebyr, og efter 30 dage også en erstatning. Afleverer du materialet i god stand senest 60 dage efter rettidig afleveringsdato, skal du kun betale gebyrerne.
Afleveringskvitteringen er din dokumentation for at have afleveret de lånte materialer. Kontrollér ved aflevering, at alle materialer er korrekt registreret og står på din kvittering.
Ved overskridelse af afleveringsdatoen gælder:
- Hvis man låner flere materialer samtidig og afleverer/fornyer materialerne samlet, vil man få ét gebyr.
- Hvis man låner flere materialer samtidig, men afleverer/fornyer materialerne af flere omgange, vil man få ét gebyr pr. aflevering.
Du vil blive udelukket fra at låne og reservere materialer, hvis du skylder 200 kr. eller mere.
Erstatninger
Hvis du ødelægger, mister eller ikke afleverer bibliotekets materialer, skal du erstatte dem. Du har som den sidst registrerede låner erstatningspligten, hvis du ikke har gjort opmærksom på en eventuel skade, før du lånte materialet.
Hvis du ikke har afleveret det lånte materiale 30 dage efter lånetidens udløb, betragter vi det som bortkommet og du vil få sendt en erstatning i din digitale post.
Bortkommet eller beskadiget materiale, skal erstattes med bibliotekets indkøbspris inkl. moms. Udover erstatningsbeløbet skal du betale for udgifter til fx indbinding og licensrettigheder. For DVD, video og multimedier som cd-rom og konsolspil bliver din udgift typisk flere gange den pris, varen fås til i almindelig detailhandel. Det skyldes, at bibliotekets pris indeholder betaling til rettighedshaverne for at få tilladelse til udlån.
Dukker det erstattede materiale op igen, skal du aflevere det. Inden for 1 måned kan du få erstatningsbeløbet tilbage når du afleverer materialet.
Bemærk materialer skaffet fra andre biblioteker (Fjernlån) refunderes ikke.
Påmindelser og hjemkaldelse på e-mail eller app
Hvis du har oplyst din e-mailadresse, vil du få tilsendt en advis 3 dage før afleveringsfristen. Du kan indsætte din e-mail under brugerprofil, når du er logget ind. Du kan også få adviseringer som Push-beskeder i App’en ”Biblioteket”, hvis du har aktiveret dette.
Bemærk at det er dit eget ansvar at huske at aflevere til tiden, - det gælder selvom du er tilmeldt tjenesten og ikke har modtaget en påmindelse fra os. Det kan for eksempel ske, hvis din mailudbyder eller biblioteket har tekniske problemer.
Vi rykker kun én gang
Vær opmærksom på, at biblioteket kun udsender én hjemkaldelse ved overskridelse af lånetiden. Vi sender hjemkaldelsen 14 dage efter, at lånetiden er udløbet. Du skal altid betale gebyr, hvis du afleverer for sent, også selvom du ikke har modtaget en påmindelse eller hjemkaldelse før afleveringsfristen.
Hold styr på udlåns- og afleveringsdatoerne
På din udlånskvittering og i din lånerstatus står datoen for, hvornår du skal aflevere dine lånte materialer. Dette er sidste dag, du kan aflevere materialet, uden gebyr.
Bemærk at der kan gå op til 72 timer før din betaling kan ses på hjemmesiden og i Biblioteket app’en. Derfor vil du kunne opleve, at der stadig vises gebyrer/erstatninger på din konto, når du logger ind på hjemmesiden/app’en, selvom du lige har betalt din regning.
På Mit Betalingsoverblik kan du altid se en opdateret status på dine betalinger til biblioteket.
Sådan betaler du
Betaling af regninger skal ske via Mit Betalingsoverblik, Netbank med MitID eller i banken.
Klik her for at logge ind på Mit Betalingsoverblik
Har du spørgsmål til betaling af din regning kan du kontakte Opkrævningen tlf. 8794 7060. Andre henvendelser skal ske direkte til biblioteket.