Skanderborg Bibliotek søger en ung medarbejder til fritidsjob
Kan du hjælpe os med at få styr på bøgerne?
Af Steffen G.

Er du serviceminded, systematisk og selvstændig og har du lyst til at arbejde med bøger og kultur, er det måske dig, der er vores nye medarbejder på Skanderborg Bibliotek.
Du behøver ikke være en læsehest, men du skal have en god ordenssans og kunne alfabetet udenad. Du skal være hurtig og god til tal, så bøgerne finder deres rette plads på hylderne. Hos os er du en vigtig medspiller, da du er den sidste som ”slipper” bogen.
Stillingen er på 4,5 timer om ugen og 3 timer hver 3. lørdag.
Tiltrædelse 4/8-2025
Det er et fritidsjob med arbejdstid om eftermiddagen fordelt på to dage i ugen, mellem kl. 14:00-17:00.
Lørdag 10-13
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
- Bogopsætning
- Forskellige opgaver i biblioteksudlånet, bl.a. at tage gamle aviser og tidsskrifter fra
- Revidere materialesamlingen (tjekke om bøgerne nu også står på deres rette plads)
- Hjælpe bibliotekets brugere, hvis de har korte spørgsmål
- Gå med reservationslister
Vi forventer at du:
- Har en god ordenssans
- Er fleksibel
- Arbejder selvstændigt
- Serviceminded
- Har fysik til at varetage materialehåndtering
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende HK-overenskomst. Du skal have en NemKonto.
Hvis du er under 18 år skal vi have en tilladelse fra dine forældre.
Ansøgning og spørgsmål til stillingen sendes til biblioteket@skanderborg.dk - Att. Louise Grønlund
Ansøgningsfrist: Mandag d. 7. juli 2025
Samtaler: Fredag 11. juli 2025