Kim Fupz Aakeson - 40 års forfatterjubilæum
40 års karriere med en rig produktion af bøger for børn, unge og voksne
Af Jarl
Aakesons debuterede i 1984 med børnebogen Hvem vover at vække guderne, som er fortællingen om en landsbys frygt for røvere, drager og hærens generaler. De beslutter at vække guderne for at bede dem om at opføre en høj mur rundt om byen. Men er en mur nu også den bedste løsning på problemerne? Her aner man allerede at Fupz anslår et tema, som i et utal af variationer skal komme til at præge forfatterskabet: nemlig den udfordring det er for almene mennesker at forstå hinanden, at kommunikere og skabe relationer. Aakesons egentlige debut var allerede to år før som tegneserietegner med albummet "Gå løs på livet!"
Kim Fupz Aakeson debuterede med sin første roman for voksne, ”Min Laslo”, i 1993.
Siden er det blevet til mere end 100 udgivelser i mange forskellige genrer - romaner, noveller, ungdomsbøger, børnebøger, billedbøger, teatermanuskripter, tegneserier og filmmanuskripter.
Du kan læse mere om Aakesons baggrund, værker og tematikker på Forfatterweb